Hej, jeg skal tage nogle packshots og har et hvidt lærred samt tre afskærmede fotolamper med dagslys-pærer. - Dertil et Nikon D5500 med et zoom objektiv der går fra 18 til 200.

Jeg har dog ingen ide om hvordan jeg skal indstille kameraet mht. blænde, ISO og lukketid og tænker om der er nogle her der kan give nogle pointers i forhold til best practice.

Jeg skal tage billeder af mindre objekter på størrelse med en bærbar computer f.eks.

Tænker der måske er nogle herinde der har erfaring med den slags?

Well, omkring 55 mm analog brændvidde (lissom et standardobjektiv) og så højt blændetal som muligt (af hensyn til dybdeskarpheden). Husk at kompensere for forskellen mellem digitale og analoge kameraer, når du vælger brændvidden.

Vælg evt. blænde-prioriteret halvautomatisk indstilling på kameraet.

Et stativ er altid en god ting, når man skal lave stilleben-fotografier.

Tak.. Har kameraet på stativ og valgte selv omkring 50 mm. - Blænde har jeg ikke lige fundet ud af hvordan jeg stiller endnu men det må jeg kigge på.. Hvad med ISO.. Er der en gylden tommelfinger regel eller skal jeg prøve mig frem til jeg får et resultat der ser godt ud?

IOS bør sættes så lavt som muligt, for at minimere støj i billedet. Jeg vil tro det er iso 100 på 5500’eren.

Du kan prøve at låse iso’en fast, og så ellers sætte programvælgeren på P. Så vil kameraet selv vælge blænde og lukkertid, som i de fleste tilfælde vil være fint.

Ellers sætter du programvælgeren på A, og så indstiller du blænden på det du ønsker - fx den største, som Tonni siger. Husk her at det mindste tal (fx 3,5 eller 4,5) giver den største åbning, og dermed mest lys. Det største tal (fx 22 eller 32) giver den mindste åbning/mindst lys.

Blænden stiller du velsagtens på selve objektivet via en ring med nogle tal på, fra 16 og ned til mellem 1.2 og 3.5, alt efter hvor god (dyr) din zoom er.

Blændetallet beskriver, hvor stor blændeåbningen i objektivet er på eksponeringstidspunktet. Jo højere tal, jo mindre hul (og jo mindre lys går der igennem). Det kræver så en længere eksponeringstid i forhold til filmens (fotocensorens) følsomhed (ISO'en), men det giver til gengæld en bedre dybdeskarphed.

ISO-tallet på analoge film går som regel fra 25 eller 50 hos studiefotografer, og fra 100 for os dødelige og op til 1600 for analoge film og 3200 eller mere på DSLR'ere.

Jo lavere ISO-tal, jo bedre skal lysforholdene være ved eksponering med en given blænde og lukketid, men jo flere detaljer kommer der også med. På analoge film er de fotokemiske korn meget små på film med lavt ISO-tal. Med en (analog) ISO 1600 film kan man stort set tage billeder i månelys uden brug af blitz. Men billedet bliver under alle omstændigheder grovkornet, fordi kornene er meget store.

Det kan være lidt svært at oversætte til digitale forhold, men umiddelbart ville jeg sige ISO 100 eller 200, masser af lys, stativ og så højt blændetal som muligt af hensyn til dybdeskarpheden. Bruger du også en blitz, skal lukketiden jo være bestemt af blitzen (kig i manualen). Vil gætte på 1/125 sekund på din Nikon.

Den noget lettere metode er bare at sætte det hele på auto og så fyre løs (hvis det ikke er et analogt kamera); billederne skal nok blive OK, rent teknisk set.

Jeg vil råde dig til at bruge RAW som filformat (Nikons RAW-format hedder .nef). Det giver højst mulig billedkvalitet, og du får de bedste muligheder for at redigere billederne bagefter. Fx kan hvidbalancen sættes bagefter, hvis du skulle have glemt det under optagelsen.

Tonny: blænden indstilles ikke på en ring på objektivet mere, men er en del af menuen. Det er dog stadig muligt at bruge “gamle” objektiver på Nikons kameraer, men AF og anden automatik er i sagens natur ikke understøttet.

zemo1:

Well, jeg har ikke dimset med spejlrefleks i årevis. Jeg startede med et Contax 159 i 80'erne, gik over til målsøger i 90'erne, digital point-and-shoot i 00'erne og endelig iPhone i 10'erne, og her har jeg besluttet mig for at blive.

Der er dog nogle ting, som hænger ved, men at blænden ikke længere indstilles direkte på linsen er trods alt nyt for mig.

Jeg skal så ikke kunne afgøre, om det er mere handy, som det foregår i dag, men dengang med analoge kameraer, udvalgte man enten sit motiv med omhu eller betalte en formue hos fotohandleren, for det var ikke helt billigt med hverken film eller fremkaldelse. Lad os sige 2,- Kr. pr. eksponering i film og 2,- Kr. pr. fremkaldt foto. i 80'er-penge. Det svarer til ca. det dobbelte i 2018: 2015 er index 100, og 1988 er i snit index 57). Det vil sige, at det, som kostede 57,- Kr. i 1988, kostede 100,- Kr. i 2015. Det er u-hyg-ge-ligt! ;0)

Mange tak for råd og vejledning :)