Hejsa
Jeg skal sælge min fars Macbook Pro 15” fra Mid 2012 med 500GB HD, 2,3 GHZ Quad-Core, Intel Core i7, 4GB Ram, Grafik GeForce GT 650 512MB. Hvad vil i mene den er værd?
Den ser ud næsten som ny på trods af alderen, selv batteriet virker ok.
Mvh
Thomas
iMac skrev:Hejsa
Jeg skal sælge min fars Macbook Pro 15” fra Mid 2012 med 500GB HD, 2,3 GHZ Quad-Core, Intel Core i7, 4GB Ram, Grafik GeForce GT 650 512MB. Hvad vil i mene den er værd?
Den ser ud næsten som ny på trods af alderen, selv batteriet virker ok.
Mvh
Thomas
Bedste råd er at kigge på priserne på tilsvarende Mac'er DBA og Gul&Gratis.
Du kan også prøve Mac2Sell.
Vær i øvrigt opmærksom på, at Farmands personlige data ikke ryger med ved salget.
Den hurtige metode til at slette personlig info er, at oprette en ny bruger med administratorrettigheder, som man derefter logger ind på og derefter sletter Farmands oprindelige konto. Jeg går ud fra, at der i forbindelse med forberedelse af salget ER taget kopier af de ting, som Farmand ønsker at beholde.
Husk i øvrigt at notere jer det nye administrator-password, så I ikke er på den, når der kommer in interesseret køber.
Med denne metode vil det dog være muligt i et vist omfang at genskabe Farmands personlige filer med kommerciel software som f.eks. DataRescue.
En bedre metode vil være at omformatere disken og gensinstallere systemet. Skal det være godt, skal man vælge højeste overskrivningsmetode ved formateringen, men det tager ca. 1 GB i timen på en mekanisk harddisk, så det vil sige 4-500 timer i jeres tilfælde.
Den skudsikre metode er at fjerne disken og sætte en helt frisk disk i og derefter installere et system. Den oprindelige disk kan man så passende sætte i et eksternt kabinet og bruge den som ekstern backup eller som nød-system.