xxx
Husk, at der kan være forskel på store og små bogstaver i kodeordet

Har du glemt dit kodeord?


NAVIGATION

NAVIGATION

PROFIL

  • login
  • Har du ikke en profil så kan du oprette en her

SoMe


SØG I NYHEDSARKIVET
VIS SENESTE NYT I KATEGORI
Kommende Apple-lancering: Eksterne optiske drev
Kommende Apple-lancering: Eksterne optiske drev
Macnyt har modtaget oplysninger, som endnu ikke er offentliggjort af Apple. Et dokument oplyser om, at brugere, der ønsker at udvidde Power Mac G5 med f.eks. et ekstra cd-rom-drev vil kunne gøre dette med en "ekstern, Apple-designet optisk enhed". DÈt er da en nyhed! Macnyt har i dag modtaget oplysninger, som er henvendt til forhandlere og sælgere af Apple-produkter. I et dokument, hvor Apple giver en række argumenter i mod mulige indsigelser, som en potentiel kunde kan have overfor Power Mac G5, kommer der interessante oplysninger frem i forbindelse med mulighederne for optiske drev (det vil sige cd-rom, cd-brænder eller dvd-drev). Dokumentet giver et bud på, hvordan Power Mac G5's begrænsning på kun Èt optisk drev alligevel ikke behøver at være en begrænsning. Oversat lyder teksten: Færre optiske drevpladser - Power Mac G5 har kun Èn plads til optiske drev. Hvis en bruger har brug for et ekstra drev, kan en ekstra Apple-designet optisk enhed tilføjes. Enheden tilbyder ekstra fleksibilitet. Da den ikke er installeret inden i kabinettet, kan den deles imellem brugere. Det meget interessante i forhold til ovenstående er, at Apple endnu ikke har offentliggjort, at man kan købe Apple-designede eksterne drev. Det er noget, som man har kunnet førhen fra Apple, men i dag er det andre producenter, der producerer disse ting. Vi ved ikke i dag om Apple rent faktisk vil tilbyde cd- og dvd-enheder til FireWire-tilslutning, men meget tyder på det! Vær dog opmærksom på, at oplysningerne netop ikke er offentliggjorte endnu, og at der derfor i princippet kan være tale om en fejloplysning fra Apple til deres forhandlere. Oplysningerne om de kommende drev kommer fra en meget troværdig kilde. Undertegnede har set informationen fra Apple med egne øjne. OBS: Billedet til denne artikel er af Lacies eksterne cd-drev og repræsenterer altså ikke billedmateriale fra Apple.
25-06-2003, kl. 19.45 - Kategori: Hardware
Skriv en kommentar eller marker nyhed/artikel som favorit