xxx
Husk, at der kan være forskel på store og små bogstaver i kodeordet

Har du glemt dit kodeord?


NAVIGATION

NAVIGATION

PROFIL

  • login
  • Har du ikke en profil så kan du oprette en her

SoMe


SØG I NYHEDSARKIVET
VIS SENESTE NYT I KATEGORI
Canto frigiver Cumulus 7 - første
Canto frigiver Cumulus 7 - første "ikke Apple" billedbase til Intel Mac
Canto har i dag frigivet billeddatabasen Cumulus 7. Både klient og server er universal binary til PowerPC og Intel. Cumulus 7 er i den forbindelse omskrevet til Cocoa. Ifølge Canto produktchef Ulrich Knocke har skiftet fjernet de fejl, der gjorde Cumulus 6 til en lidt træls oplevelse for mac-brugerne. "Cumulus anvender Java intensivt, men integrationen i Mac OS X mellem Carbon og Java rummer flere hundrede fejl. Det har ramt Cumulus 6 på områder som hastighed, skærmopdatering, stabilitet og placeringen af vinduer. Ved at skifte til Cocoa kan vi igen give mac-brugerne et førsteklasses program." Cumulus 7 byder også på forbedret multi-threading og en ny 64-bit databasestruktur så alt i alt skulle mac-udgaven nu være 4-10 gange hurtigere. Ingen behøver dog føle sig snydt. Opgraderingen er gratis for alle, der har købt en Cumulus server siden 3. juli 2005. Cumulus 7 er også klar med håndtering af QuarkXPress 7 filer og en ekstra Quark XTension gør det muligt at bruge Cumulus direkte i QuarkXPress 7. Cumulus håndterer selvfølgelig også de nyeste filformater fra Adobe. Workgroup udgaven har fået split-visning, hvor man kan se krydsreferencer mellem flere filer. Det giver mulighed for at vælge en fil og se, hvor den er brugt. Hvis et produkt udgår eller en direktør udskiftes er det derefter muligt at finde de layouts, som skal ændres. Omvendt kan man vælge et layout og se, hvilke filer der anvendes, hvilket gør det nemt at få styr på ophavsret. Foruden selve Cumulus har Canto frigivet nye webmoduler baseret på AJAX webteknologi, som den kendes fra Gmail og Flickr. Webløsningen deler login og brugergrænseflade med Cumulus klienten. Man kan gemme sine opsætninger på sin mac og bruge dem på web. Også de nye webmoduler er universal binary, kan bruges med mac-servere, når de ellers kommer, og er hurtigere end tidligere. Endelig har Canto vist en ny videoløsning udviklet i samarbejde med Fraunhofer, der nok er mest kendt for opfindelsen af MP3 formatet. Med den nye Video Suite finder Cumulus automatisk sceneskift i videofiler og klipper dem op. På web får man en oversigtsmenu som den kendes fra DVD og kan springe direkte til den ønskede scene. Videoen streames derefter, og det virker med Apple QuickTime Streaming Server. Video Suite kræver en Cumulus Enterprise Server. Cumulus distribueres i Danmark af Trigono.
03-07-2006, kl. 10.42 - Kategori: Grafisk
Skriv en kommentar eller marker nyhed/artikel som favorit