xxx
Husk, at der kan være forskel på store og små bogstaver i kodeordet

Har du glemt dit kodeord?


NAVIGATION

NAVIGATION

PROFIL

  • login
  • Har du ikke en profil så kan du oprette en her

SoMe


SØG I NYHEDSARKIVET
VIS SENESTE NYT I KATEGORI
Freeware Fredag: Snyd spambots
Freeware Fredag: Snyd spambots
Som webdesigner kender du sikkert problemet: Du vil gerne have en kontakt-e-mail på dit website, men ved at have det, risikerer du, at din adresse bliver opsnappet af spambots, hvorefter din postkasse bliver fyldt med alverdens uhumskheder. Heldigvis er der en smart måde, hvorpå du kan undgå det. Flere webdesignere er begyndt at undlade e-mail-adresser på deres websites af frygt for spambots. I stedet skriver de fx navn(a)domæne.dk, uden at angive det som et e-mail-link, eller opgiver e-mail-linket som navn@fjernmig-domæne.dk. Begge dele kræver dog, at læseren, der måtte ønske at kontakte dig, er opmærksom på, at skulle rette adressen til den korrekte, hvilket ikke alle er lige kvikke til. En smart måde at angive din e-mail på, så den er fuld funktionsdygtig uden være tilgængelig for spambots, er ved at kode den således, at webbrowsere kan fortolke den og spambots ikke kan. Det lyder måske lidt kryptisk, men det kan lade sig gøre blot ved at skrive din e-mail-adresse i ASCII-tegn. Nu er ASCII-tegn måske ikke liiige det, du synes er sjovest at tæske rundt i, så heldigvis er der et fikst lille program, der kan klare ASCII-konverteringen for dig. Programmet hedder SpamStopper og ved at angive din e-mail-adresse og den sætning, du ønsker skal fungere som link, samt en eventuel tekst til e-mailens subjektlinie, kan du få det hele konverteret til en ASCII-kodet linie, som du kan indsætte i dit HTML-dokument. Du kan vælge mellem otte forskellige kodninger af linket, baseret på henholdvis HTML og JavaScript.
Som det ses af ovenstående, er brugerfladen i SpamStopper enkel og let at genneskue. Du kan gemme en e-mail-adresse, sætning og subjektlinie, så du er fri for at indtaste det hver gang, du skal have kodet en e-mail, hvilket er en ganske rar finesse. Spamstopper fås til både "klassisk" Mac OS (8.6 eller nyere) og Mac OS X (10.1 eller nyere). Du kan hente programmet på nedenstående website: [#] SpamStopper
30-05-2003, kl. 06.06 - Kategori: Freeware Fredag
Skriv en kommentar eller marker nyhed/artikel som favorit

Andre nyheder indenfor samme kategori (Freeware Fredag)
11-05-2006 Et lille iTunes script for ordensmennesker
15-04-2005 Freeware Fredag: "1-Click Answers"
10-12-2004 Freeware Fredag: Yum!
28-11-2004 MenuMeters 1.2 frigivet
27-08-2004 Freeware Fredag: Temperature Monitor