xxx
Husk, at der kan være forskel på store og små bogstaver i kodeordet

Har du glemt dit kodeord?


NAVIGATION

NAVIGATION

PROFIL

  • login
  • Har du ikke en profil så kan du oprette en her

SoMe


SØG I NYHEDSARKIVET
VIS SENESTE NYT I KATEGORI
Freeware Fredag: Kopier websites til din harddisk
Freeware Fredag: Kopier websites til din harddisk
Undertiden kunne man godt ønske sig, at det var muligt at hente et helt eller dele af et website ned på sin harddisk, uden at skulle klikke sig igennem hele websitet. Sidder du også med det ønske, er denne uges freeware lige det værktøj, som du har ledt efter. Du kender det sikkert godt; du har fundet et website med en masse gratis desktop-billeder, lydfiler eller andet materiale, som du bare M≈ have. Eller du er måske webdesigner, og har pludselig brug for at hente dele af websitet, som du arbejder på, ned på en anden arbejdsstation. Eller du har fundet en samling af interessante men omfattende tekstsider, som du gerne vil hente for at kunne gennemlæse dem offline. Uanset behovet, så vil det ofte betyde, at du skal bruge det meste af aftenen på at sidde og klikke dig gennem alle siderne og gemme dem til din harddisk. Med programmet SiteSucker kan du kopiere en sektion eller et helt website til din harddisk i løbet af relativt kort tid, afhængig af websitets størrelse og serverens hastighed. SiteSucker afsøger et website på samme måde som en søgerobot; dvs at den starter ved den første side i mappen, som du har henvist den til, og følger så alle links fra dokumentet, alt imens den kopierer det materiale, den passerer undervejs. Da du kan indstille hvilke filtyper, som SiteSucker skal kopiere til din harddisk (se nedenstående billede), er det muligt at gå meget målrettet efter det ønskede materiale. Programmet vil dog altid kopiere de HTML-filer, det finder på sin vej gennem websitet.
Du har desuden mulighed for at angive, hvorvidt du ønsker at SiteSucker skal afsøge hele websitet eller kun en mappe. Har du fx adressen på et HTML-dokument, og ønsker du, at SiteSucker kun skal hente materialet, som befinder sig i den samme mappe som HTML-dokumentet, angiver du den fulde sti til HTML-dokumentet og indstiller SiteSucker til at begrænse sig til det pågældende "Web URL Directory" under fanebladet "Limits" i programmets præferencer. Ønsker du, at SiteSucker skal følge links ud af mappen, til resten af websitet, skal du indstille begrænsningen til "Web URL Host". Du kan desuden sætte en grænse for, hvor mange mappeniveauer SiteSucker må gå ned i det pågældende website. Muligheden for at opstille disse begrænsninger er uundværlig, da mange websites er meget store, og du derfor hurtigt kan enden med, at SiteSucker henter adskillige tusinde filer ned, hvis du ikke sætte begrænsninger - især hvis du lader SiteSucker gå direkte i flæsket på et website fra roden af. At programmet kun kopierer de sider, som det finder ved at følge links, betyder, at sider eller filer, der ikke er linket til, ikke bliver medtaget, selvom de befinder sig på serveren. SiteSucker er desuden ikke i stand til at følge links i Flash-filer eller i mere avancerede JavaScripts eller lignende. Er der fx et billede 1, der udskiftes med billede 2, når musen føres henover billedet, får du ikke billede 2 med. Det samme gælder Quicktime-film, der aktiveres ved klik på en poster-film. SiteSucker henter kun poster-filmen. Kort sagt; SiteSucker tager kun det materiale, som er aktivt, når siden åbnes. Disse begrænsninger er gode at kende til som webdesigner, men du skal dog være opmærksom på, at alt, der er tilgængelig på en offentlig server, kan kopieres. Og det uanset at der eksisterer diverse scripts, der skal forsøge at hindre dette - det kan de ikke. På trods af de nævnte muligheder for at undgå, at SiteSucker kopierer materialet på dit website, er det alligevel let at finde frem til, og kopiere, materiale fra et offentligt website. Udover at være et effektivt værktøj til at hente materiale fra websites hurtigt, kan SiteSucker være et godt undervisningsredskab, da SiteSucker genskaber mappestrukturen på de websites, det kopierer, samt henter både Flash, CSS og lignende tilknyttede filer (hvis man altså tillader det). Det kan dermed være en fin måde for nybegyndere i webdesign at aflure, hvordan websites generelt er konstrueret. SiteSucker kræver Mac OS 9 eller Mac OS X og kan hentes fra nedenstående website: [#] SiteSucker Home Gik du glip af en Freeware Fredag-artikel? Find den her: [#] Tema: Freeware Fredag
12-09-2003, kl. 22.25 - Kategori: Freeware Fredag
Skriv en kommentar eller marker nyhed/artikel som favorit

Andre nyheder indenfor samme kategori (Freeware Fredag)
11-05-2006 Et lille iTunes script for ordensmennesker
15-04-2005 Freeware Fredag: "1-Click Answers"
10-12-2004 Freeware Fredag: Yum!
28-11-2004 MenuMeters 1.2 frigivet
27-08-2004 Freeware Fredag: Temperature Monitor