xxx
Husk, at der kan være forskel på store og små bogstaver i kodeordet

Har du glemt dit kodeord?


NAVIGATION

NAVIGATION

PROFIL

  • login
  • Har du ikke en profil så kan du oprette en her

SoMe


SØG I NYHEDSARKIVET
VIS SENESTE NYT I KATEGORI
Panther MandagsTIP5: Brugen af scripts i Mac OS X
Panther MandagsTIP5: Brugen af scripts i Mac OS X
Der er mange måder at automatisere og effektivisere Mac OS X på. Man kan selv lave egne scripts og programmer eller man kan bruge de mange der følger med og kan hentes på nettet. Her ser vi på hvordan man kan aktivere scriptmenuen og begynde at bruge de medleverede AppleScripts. AktivÈr menuen I første omgang er der ikke mulighed for at vælge scripts fra scriptmenuen, den er slet ikke synlig. Første skridt er derfor at gå ned i mappen: Applications|Programmer/Appelescript og dobbeltklikke på "Install Script Menu". Så dukker det lille scriptmenusymbol frem oppe i højre del af menulinien. De første spæde skridt - prøv at erstatte karakterer i filnavne i en mappe Eksempel: Du har modtaget en mappe med html filer (websider), og de er navngivet .html ... men desværre skal de ligge på en gl. Windows webserver der kun tillader .htm suffixer. Navnet skal altså kortes til ".htm". Det er hurtigt gjort:
  • Vælg mappen ud (klik en gang på den).
  • Gå op i scriptmenuen og gå ned til "Finder Scripts" og vælg herfra "Replace Text in Item Names".
  • Skriv .html i dialogen over tekst der skal udskiftes.
  • Skriv derefter ".htm" i dialogen over teksten der skal ind i stedet.
  • Bekræft og det sker!
Der sker selvfølgelig kun noget, hvis der er filer der har .html som suffix. Og Applescript erstatter jo ikke omtanke, så hvis der er andre dokumenter der linker til disse filer - eller hvis de har interne links til hinanden - kan du meget vel have skabt et stort problem. Her vil jeg i stedet foreslå at man bruger et program som GoLive eller DreamWeaver, de har sitemanagement der i et hug kan ændre både navnene og de referencer der er til dem. Det er også muligt at bruge andre programmer, som fx BBEdit til at søge og erstatte på tværs inde i filerne. Nyttige og mindre nyttige eksempler Nogle af eksemplerne er ikke blandt de ting man måske har savnet mest. Et eksempel på noget der sagtens kunne gøres lige så let, uden et script, er "Finder Windows .. hide/show all". Dog har de en fordel fremfor tilsvarende metoder, de kan udføres mens et andet program er i forgrunden og dette forbliver i fokus. Nogle af eksemplerne skal nok først og fremmest forstås som eksempler til efterfølgelse: Se her hvordan Apple har gjort det, lav selv noget helt nyt eller se på eksemplerne og byg videre fra dem. Du kan se hvordan et AppleScript er opbygget ved at gå ind i Applications|Programmer/AppleScript og så bruge programmet Script Editor til at åbne dem. Prøv med forsigtighed Det giver næsten sig selv, men her er altså grund til forsigtighed. Lav fx en mappe eller to til at teste med, før du bruger et script du ikke ved hvad gør. Det er jo kedeligt hvis du får valgt din home-mappe og får lavet alle navnene om til .jpg ... bare for at tage et grimt eksempel. Flere scriptmuligheder Det er selvfølgelig en fordel hvis du kan skrive dine egne scripts. Men selv hvis du godt vil vente lidt med at gå så vidt er der mange andre muligheder end de eksempler Apple har vedlagt. Der er mange steder hvor man kan hente andres scripts, og nogle af dem tilmed incl. glimrende vejledninger. [#] MacScripter scriptarkiv Folder Actions Man kan med Folder Actions tilknytte scripts til en mappe. Disse kan fx aktiveres når der kommer en ny fil i denne. Det kan bruges til opsætning af komplette workflows, fx til grafisk produktion, pdf håndtering eller andet. Apple har lagt en række demoscripts ved som man måske kan bruge som de er. Og dermed kan man hurtigt få et overblik over mulighederne. Som eksperiment kan man oprette en mappe, kald den fx for "Vendbilledmappe". Højreklik nu på denne mappe og vælg "Attach a Folder Action..."
Vælg et af scriptene, fx det der roterer billeder.
Nu vil billeder der lægges i denne mappe blive roteret og lagt i en ny undermappe. Scriptet opretter selv undermappen, hvis den ikke findes. Dette er blot et eksempel ... tænk bare videre på hvad det kan anvendes til ... og lad nu være med at overveje et par gode 1. april jokes med desktop mappen! Tidligere artikler i Panther MandagTIP serien [#] Første Panther Mandagstip, om den indbyggede kompression i Mac OS X 10.3 [#] Panther MandagsTIP2: Hurtigt brugerskift, rummer mere end som så! [#] Panther MandagsTIP3: Sikkerhed og kryptering [#] Panther mandagsTIP3 om Fontbook, endelig styring af skrifter på Mac OS!
04-01-2004, kl. 09.04 - Kategori: Software
Skriv en kommentar eller marker nyhed/artikel som favorit