BRUGERPROFIL
E-mail:

Adgangskode:

Opret profil
Glemt koden?

support Macnyt

mnlob.gif
 1. ulrik Roos - 336 LRkm
 2. Henrik D. - 266km
 3. Jesper T. - 133km
 4. peter Wraa - 118km
 5. anette 75 - 114km
 LØB 36


macnyt_support.jpg

Apple prototyper - BigMac
Kilde: - Tema: Historisk Set
For nylig bragte vi her på MacNyt en artikel om den nye iMac's slående lighed med en gammel prototype fra Apple. iMac'en er dog ikke den eneste af Apple's produkter, der henter inspiration fra gamle skitser og prototyper. Denne artikel er den første i en serie, der ser på gamle prototyper, som i første omgang ikke blev til noget.

Apple's design-firma Frogdesign arbejdede i midten af firserne på utallige koncepter, hvoraf kun ganske få så dagens lys. De endelige resultater, som vi almindelige brugere får at se er produkter af flere års idéer, skitser og prototyper. Nogle gange bliver store projekter helt droppet til fordel for andre og mere markedsvenlige produkter.

Ét af Frogdesign's projekter efter den oprindelige Macintosh blev lanceret i 1984 var "BigMac". Mange brugere var en smule skuffede over Macintosh'ens specifikationer når det kom til computerkraft og skærmstørrelse, så idéen med BigMac var at lave en alt-i-én computer til det proffesionelle marked. Maskinen skulle være udstyret med en 17" farveskærm og masser af computerkraft.



Efterhånden som projektet skred frem udviklede BigMac sig til det man kaldte en "3M machine", hvilket vil sige én million pixels på skærmen, én million instruktioner pr. sekund og én million byte (1 GByte) lagerplads. I 1984 var det altså en meget krafig maskine der var tale om når man tænker på Macintosh'en, der på ingen måde kunne måle sig med de specifikationer.

På grund af de store summer penge projektet krævede blev udviklingen afbrudt i midten af 1985. Faktisk fik Frogdesign kun penge til udviklingen indtil august 1984, men idéen levede videre som en sidebeskæftigelse i næsten et år. Her blev idéen med BigMac og dens lillebror BabyMac endelig droppet. I hvert fald i en periode.

Otte år efter BigMac projektet blev lagt på hylden lancerede Apple en alt-i-én computer med en stor skærm. Maskinen fik navnet Macintosh LC 520 og blev en stor succes. Der var helt klart tale om en genoplivning af den gamle ide, som først nu var klar til at blive realiseret.



Det er svært at sige, om BigMac konceptet ville have været en endnu større succes, hvis den var blevet lanceret i 1986, som det oprindeligt var planlagt. Der er ingen tvivl om, at den ville have været velegnet til den grafiske industri, der havde stor behov for en maskine i stil med BigMac, men på grund af sine voldsomme specifikationer ville den nok have været for dyr.

Hvis man ser på BigMac'ens design vil man også bemærke, at den har en vis lighed med den gamle iMac, der først blev lanceret i 1998. iMac'en har, med sine 6 mio. solgte eksemplarer vist, at der var tale en meget god idé, så måske følte Apple bare ikke at tiden var rigtig til det tilbage i 1986.



Spor efter BigMac konceptet kan også ses i andre af Apple's modeller. Heriblandt blev der produceret en hel serie af computere i LC 520'erens kabinet og i 1998 så vi også en alt-i-én model af den populære G3. Fælles for iMac'en og G3'eren var at de var udstyret med en 15" skærm. Så til alle dem der har ønsket sig en iMac med en 17" skærm kan man kun sige, at den allerede er bygget. Dog kun i de seks eksemplarer, som var prototyper til BigMac.



Frogdesign
MacNyt's artikel om den nye iMac
18/01/2002 af Jonas Petersen (kommentarer 0)
Kommentarer
Af: Jens Hofman Hansen, den 10/06/2033 - 11:25:11
Kæk artikel!
Har du en gammel Apple-raritet? - Forbrugerguide om køb af Apple-udstyr i udlandet - Om mig

Af: Tommy B-Kuhlmann, den 10/06/2033 - 11:25:12
Yep - mere af den slags, please - exciting stuff!
:)
·· ·· In Absentia ·· ··

Af: , den 10/06/2033 - 11:25:13
Yeah...God morgenlæsning! :D

Af: Tommy B-Kuhlmann, den 10/06/2033 - 11:25:13
Morgenlæsning?! kl. 13 ?!
- jamen, go'morn, David!
;D
·· ·· In Absentia ·· ··

Af: Jens Peter, den 10/06/2033 - 11:25:15
Jeg syntes altså det er helt ok at stå lidt sent op.... Jeg er lige kommet ud af badet :)

Men artiklen er lækker, meget mere af den slags, og så god weekend!

Jens Peter
Proud sponsor of the 1934 penguin olympic games, Antarctica.

Af: Dan S. Pedersen, den 10/06/2033 - 11:26:52
Yep - tak for endnu en rigtig god artikel om Apple's designudvikling! Det viser hvor langt Apple har været, og er, foran konkurrenterne på det område (- og så mange andre :-) )

Men jeg har gerne vil læse den første art. endnu engang, men har ikke lige udmiddelbart kunne finde den igen; er der et arkiv et sted hvor alle disse temaartikler bliver lagt hen, så de kan nydes igen og igen?

Så kan man også altid anbefale en ven en god historie!!

/Dan

Af: Jens Hofman Hansen, den 10/06/2033 - 11:26:58
Prøv at se forsidens spalte med titlen "Nyeste artikler"
Har du en gammel Apple-raritet? - Forbrugerguide om køb af Apple-udstyr i udlandet - Om mig

Af: Jonas Petersen, den 10/06/2033 - 11:26:58
Nederst i artiklen er der også et link til den gamle artikel. Ellers er det her:

Artikel om den nye iMac
MacLab leder med lys og lygte efter en Apple IIgs

Skriv din egen kommentar til nyheden!
Man skal være logget ind for at kunne skrive kommentater


    Macnyt - version 3.32 | EUA | Twitter Copyright © 1996 - 2010   

T1:20-T2:0.333333333333333 - 038.107.191.092
CCBot/1.0 (+http://www.commoncrawl.org/bot.html)