Dette er en advarsel mod Elgiganten og deres reperatør ADmire! Min kones MacBook Pro gik total død efter lidt over et år, blev indleveret til sælger, Elgiganten i Køge, som sendte den på værksted 16.08.2018, modtaget 21.08.2018 hos ADmire. De leverede maskinen tilbage 10.09.2018: Display skiftet, logicboard skiftet, hardware testet ok, repareret. Intet virkede! Tilbage via Elgiganten 13.09.2018, modtaget hos ADMire 18.09.2018, retur herfra 21.09.2018: OSX reinstalleret, opstart testet ok, softwarefejl/gendannet. Næsten alle programmer var væk, incl. Office for Mac, og det var ikke muligt at få accepteret benyttede passwords. For en sikkerheds skyld leverede YuoSee et nyt password til mail. Min tålmodighed med Elgiganten og ADmire var nu væk! Jeg havde brugt oceaner af tid på frustrerende behandling. Inden maskinen blev afleveret havde jeg taget en fuldstændig backup på en ekstern harddisk (sker rutinemæssigt hver måned). Maskine og harddisk blev indleveret til den lokale "Computerhjælp" i Køge der via mine samlede oplysninger om apple-id, mailopsætning osv. fik alt op at køre. Kun d-tasten er lidt usikker. Hurra! Elgiganten havde afvist af medsende disse data til ADmire og havde også undladt at fortælle, at "kunden står selv for backup af data på produkt". -- Jeg står overfor at skulle købe en ny Macbook Pro til mig selv. Men hvor kan man være sikker på ordentlig og vidende service? I Elgigantens værkstedsindlevering var viden om Mac en nby i Rusland!
Jeg køber kun direkte hos Apple.
Superb kundeservice og helt enestående support, hvis der er brug for hjælp ifm. reklamation og reparation, hvis det er nødvendigt.
Det her er et af de indlæg man ikke bør blande sig i men ..
De har ikke håndteret reparationen ordnetligt, det kan vi hurtigt blive enige om, den skal virke når den kommer tilbage.
Men ingen reparatør på kloden vil nogensinde overtage ansvar for data på en indleveret PC eller installere software på den igen efter at OS er reinstalleret, for sket ikke at tale om at sætte mail konti m.m. op.
Ingen, nogensinde, aldrig, medmindre det er specifikt bestilt og kunden har betalt for ydelsen.
Helt enig med Jesper.
Du har garanteret også skrevet under på, at al softwaren kan bortkomne. Men jeg kan godt følge dig i at det er træls.
Husk at man altid kan sende sine ting til reparation det første år direkte gennem Apple Support, så man slipper for diverse mellemmænd.
Jeg kan sagtens følge Jespers argument, og takket være min backup kunne den lokale Computerhjælp klare re-installationen til UG. Min pointe er dog, at jeg modtager -- i to omgange -- en maskine, som slet ikke virker og som der ikke kan bringes liv i, da ingen passwords accepteres. Jeg er som bruger ladt ude i mørket. Lidt slutbrugervejledning havde gjort underværker. Jeg vil overveje at købe direkte hos Apple næste gang -- er det helt uproblematisk med service, hvis maskinen går ned?
God weekend og tak for svar. Fortsæt gerne med råd om, hvor og hvordan næste MacBook Pro købes.
Hans
Hans Sode-Madsen skrev:Fortsæt gerne med råd om, hvor og hvordan næste MacBook Pro købes.
Hans
Køb her. Glemt alt om Humess og El Mutanten.
apple.dk de har det meste af det der apple og de sender tingende helt hjem til dig og de kommer sgu også og henter hvis du har noget der ikke virker.
du må ALDRIG................og det var ALDRIG, bruge humac, heller ikke hvis du får det gratis.
Tak til veteran hoejfed! Det bliver Apple næste gang. Min egen erfaring med Elgiganten er også: Hold dig væk! Her i Køge anede de ikke en pind om produktet og mente, det var kunden, der var lam i roen! Min lokale "Computerhjælp" anbefalede også Apple, så....
Hans Sode-Madsen skrev:Det bliver Apple næste gang (...) Min lokale "Computerhjælp" anbefalede også Apple, så....
Det var så lidt. Du giver glad for at købe direkte hos Apple.