LV426 skrev:

Jeg har i forbindelse med løbetræning ude i naturen idag skvattet bagover og slået hovedet kraftigt. Det blev til en hjernerystelse. Der var noget is jeg ikke så, selvom jeg ellers holder godt øje med den slags. Der lå jeg så og sov i nogle minutter. Det ved jeg fordi uret var stoppet af sig selv med tidtagningen, hvilket den kun gør når der er gået et par minutter, hvis man ikke bevæger sig nævneværdigt i den tid. 

Med mig havde jeg min iPhone 11 Pro Max og Apple Watch Ultra. 

Her kommer så det gyldne spørgsmål; var det ikke meningen at mit ur selv skulle prøve at vække mig, eller ringe efter hjælp? 

Det gjorde den ikke, så er det ikke noget jeg burde indrapportere til Apple, for at de kan forbedre deres algoritmer? Jeg vil nemlig meget gerne være med til at forbedre deres produkter der hvor jeg kan. Selvom det ikke er meget jeg kan give, så er det alligevel lidt (hvis de da fanger min feedback).

PS: Jeg skal ind til skadestuen, fordi da jeg kom til mig selv, kunne jeg ikke mærke min egen krop, selvom jeg kunne se og bevæge den, samtidig med at jeg følte mig fjern, som om jeg kikkede ud gennem en anden mands øjne. Det var godt nok en spooky fornemmelse. Senere begyndte jeg at kunne føle en prikken i mine arme, samtidig med at det føltes som om at de var over hovedet, selvom jeg kunne se dem lige foran mig. Jeg ringede til lægevagten, og fik at vide at jeg skulle gå hjem og holde øje med mig selv. Da jeg kom hjem, sivede der lidt blod ud af baghovedet fra et område på størelse med en kartoffel. Der var ingen revne, men efter hvad jeg kan se, ligner det mere en perforering af mit hud der. Så jeg ringede igen, og de sagde at jeg skulle komme ind, så de lige selv kan se hvad der er op og ned.

Altså: Det er i sådan et scenarie hvor det kunne være rigtig sejt, hvis mit ur selv ringede efter hjælp. Det er jo vand på Apple mølle, som man siger. Eller hvad syntes i?

Har du slået faldalarm til?

https://support.apple.com/da-dk/HT208944 

Hjernerystelse er ikke at kimse og jeg er blevet invalid og pensioneret af det. Det ramte også på et uheldigt tidspunkt og fik ikke det ro det skulle have. Det gjorde det i første omgang, men stress har været istand til 2x at gøre det permanent værre. 

Så giv det fred og ender du i en presset situation, så er det dårligste valgt stadig bedre en livsvarig invalid. Jeg snakker af erfaring og i bagklogskabens lys, så var de ting jeg stressede over ikke prisen værd, selv om jeg kom i mål med dem og tog de "rigtige" valg.

Tak Tonny og Palle :)

Uret var allerede aktiveret med faldalarm. Men så må den have vækket mig uden jeg ænset det, fordi jeg var så langt væk. Så må den have gjort det og ikke ringet til min kone. (Har lige tjekket i Sundheds.app og den har ikke registreret mit fald).

Palle: Fik du stress efter du fik en hjernerystelse?

Lægen sagde at al det kognitive og motorik var i orden. Så han gad ikke engang lave en EKG for at tjekke hjertet og ej heller bestille en xray for at se om bylden var i orden. De tog kun lige blodtrykket som lå lidt får højt fordi jeg gik ned med stress i 2016. Jeg havde bare fået et ordentligt gok, men hjernen havde det åbenbart fint på trods af det, sagde han. Der er nemlig noget med at 99% af blødningerne normalt ville forekomme ret hurtigt efter en sådan en hjernerystelse, så at der skulle komme en senere er næsten lige så sjældent som at blive ramt af lynet, sagde han. Men konen skal dog stadig holde øje med mig.

Men kan jeg godt begynde at gå-træne, eller små-jogge i morgen? Eller skal jeg vente en uges tid, tror du? Nu har du jo førstehåndserfaringer med det, så jeg syntes at det er ret relevante de råd du kommer med :-)

LV426 skrev:

Tak Tonny og Palle :)

Uret var allerede aktiveret med faldalarm. Men så må den have vækket mig uden jeg ænset det, fordi jeg var så langt væk. Så må den have gjort det og ikke ringet til min kone. Eller også registrerede den det bare ikke. Jeg må se om jeg kan finde det et sted i uret. 

Du mener du har fået den deaktiveret inden den ringede videre.

Palle: Fik du stress efter du fik en hjernerystelse?

Ikke som en konsekvens af hjernerystelsen. Men det skete inden jeg havde nogle svære valg at træffe. Selv om jeg var frisk 4mdr efter ulykken, var det nok til at lave en undo og mere til.

Lægen sagde at al det kognitive og motorik var i orden. Så han gad ikke engang lave en EKG for at tjekke hjertet og ej heller bestille en xray for at se om bylden var i orden. De tog kun lige blodtrykket som lå lidt får højt fordi jeg gik ned med stress i 2016. Jeg havde bare fået et ordentligt gok, men hjernen havde det åbenbart fint på trods af det, sagde han. Der er nemlig noget med at 99% af blødningerne normalt ville forekomme ret hurtigt efter en sådan en hjernerystelse, så at der skulle komme en senere er næsten lige så sjældent som at blive ramt af lynet, sagde han. Men konen skal dog stadig holde øje med mig.

Men kan jeg godt begynde at gå-træne, eller små-jogge i morgen? Eller skal jeg vente en uges tid, tror du? Nu har du jo førstehåndserfaringer med det, så jeg syntes at det er ret relevante de råd du kommer med :-)

Jeg ved ikke hvad lægen har sagt, men jeg vil sige nej. Giv det tid. Det er rigtig skidt at få en ny hjernerystelse inden du er over den første. Læs mere hvad der er bedst her https://hjernerystelsesforeningen.dk/, min veninde har også denne side https://hjernerystelse.dk/.

Til at starte med syntes jeg det var en "sjov" oplevelse. Problemet var mest at jeg ikke kunne læse avis osv. Men efter stress hvor det udviklede sig til post kommotionelt syndrom med spændingshovedepine og næsten ikke istand til noget var det ikke sjovt.

PallMei skrev:

Du mener du har fået den deaktiveret inden den ringede videre.

Nej, Den gik slet ikke igang med at prøve at vække mig med at vibrere eller lave alarm.

Det eneste den havde gjort var at stoppe med at tracke mig i dens indbyggede løbetrænings-app som man aktiverer med den orange knap på siden af uret. Og det gør den kun hvis man står stille i nogen tid.

Ikke som en konsekvens af hjernerystelsen. Men det skete inden jeg havde nogle svære valg at træffe. Selv om jeg var frisk 4mdr efter ulykken, var det nok til at lave en undo og mere til.

Ok. For nogle år siden gik jeg ned med stress pga en kollega vil skille sig af med mig, fordi han ville have mit job. Han valgte så at køre mig psykisk ned samtidig med at sprede rygter om mig, at jeg er en sær paranoid mand der lever alene og har tyrkiske gulvtæpper hængene på væggene i stuen. Så blev jeg ligeså stille frosset ude af teamet og tonen blev gradvist hårdere og hårdere mod mig. 

Det er noget jeg ved, fordi jeg har både fået det af vide af et par kolleger, samtidig med at det stemmer overens med de kommentarer jeg fik dengang.

Han sagde også nogle grimme ting til mig, som føltes ekstrem forkert og meget grimt. 

Jeg gik så hårdt ned med flaget, at jeg idag har problemer med at koncentrere mig og har hukommelsesbesvær. Samtidig med det kunne jeg ikke få hjælp at den psykolog jeg betalte for, fordi jeg havde en "hukkommelsesblokade". Så det var penge lige ud af vinduet. Jeg får i øvrigt flashback flere gange dagligt, hvor jeg er nødt til at distrahere mig selv for ikke at køre mig selv ned i en negativ tankespiral, som kan ødelægge næste 2-3 dage for mig.

Her er hvad jeg næste syntes det værste er: Man før at vide at man selv skal samle sig selv op igen, samtidig med ham narcissisten bliver taget total ud af ligningen. Den var ikke gået, hvis man var blevet forvoldt fysisk. Men når det er psykisk, for gerningsmanden lov at gå (på trods af at en psykisk skade ofte er mange gange farligere).

Jeg ved ikke hvad lægen har sagt, men jeg vil sige nej. Giv det tid. Det er rigtig skidt at få en ny hjernerystelse inden du er over den første. Læs mere hvad der er bedst her https://hjernerystelsesforeningen.dk/, min veninde har også denne side https://hjernerystelse.dk/.

Til at starte med syntes jeg det var en "sjov" oplevelse. Problemet var mest at jeg ikke kunne læse avis osv. Men efter stress hvor det udviklede sig til post kommotionelt syndrom med spændingshovedepine og næsten ikke istand til noget var det ikke sjovt.

Det var en grimmer oplevelse. Og ja, psykisk vold kan ofte være mere traumatiserende end fysisk vold.

Nutildags går den slags ikke længere, især ikke hvis man kan dokumentere chikanen i kraft af f.eks. skjulte lydoptagelser, men hvis der efterfølgende skal gøres en personalesag ud af det, skal man jo være indstillet på at gennemgå hele forløbet en gang mere. Eller også skal man bare finde et andet sted at arbejde hurtigst muligt, men det kan jo være lettere sagt end gjort i visse fag; der er jo trods alt ikke så mage ledige stillinger som Zoo-direktør eller curling-landstræner.

Jeg er i øvrigt enig med PallMei m.h.t. at tage den med ro. Som tidligere cykelbud har jeg selv været "udsat" for daglig træning, og jeg fik hurtigt abstinenser, hvis jeg blev forhindret i at cykle. Jeg lå otte uger med en brækket ankel på et tidspunkt, og det var ikke sjovt. Knoglen var ganske vist vokset perfekt sammen efter kun tre uger p.gr.a. min gode form, men der var også røget nogle ledbånd, så jeg blev nødt til at beholde plasticstøvlen på i fem uger mere.

Men jeg ville sige, at du ikke bør løbe/jogge, før alle symptomer er helt væk. Det ville måske være passende, at du spærrede dig selv fra træning for i hvert fald resten af 2022. Spadsereture, ja måske, men løb, hvor du sender et mekanisk stød op igennem kroppen og op i hjernen, hver gang du lander på hælen, nej.

Tonny Freimanis skrev:

Det var en grimmer oplevelse. Og ja, psykisk vold kan ofte være mere traumatiserende end fysisk vold.

Nutildags går den slags ikke længere, især ikke hvis man kan dokumentere chikanen i kraft af f.eks. skjulte lydoptagelser, men hvis der efterfølgende skal gøres en personalesag ud af det, skal man jo være indstillet på at gennemgå hele forløbet en gang mere. Eller også skal man bare finde et andet sted at arbejde hurtigst muligt, men det kan jo være lettere sagt end gjort i visse fag; der er jo trods alt ikke så mage ledige stillinger som Zoo-direktør eller curling-landstræner.

Jeg er i øvrigt enig med PallMei m.h.t. at tage den med ro. Som tidligere cykelbud har jeg selv været "udsat" for daglig træning, og jeg fik hurtigt abstinenser, hvis jeg blev forhindret i at cykle. Jeg lå otte uger med en brækket ankel på et tidspunkt, og det var ikke sjovt. Knoglen var ganske vist vokset perfekt sammen efter kun tre uger p.gr.a. min gode form, men der var også røget nogle ledbånd, så jeg blev nødt til at beholde plasticstøvlen på i fem uger mere.

Men jeg ville sige, at du ikke bør løbe/jogge, før alle symptomer er helt væk. Det ville måske være passende, at du spærrede dig selv fra træning for i hvert fald resten af 2022. Spadsereture, ja måske, men løb, hvor du sender et mekanisk stød op igennem kroppen og op i hjernen, hver gang du lander på hælen, nej.

Okidoki, og dak.